house14a /house14a




en:



The transformation creates a non-hierarchical collage, combining plain and grand materials with constructional traces from changing times. It presents a building that explores its own past and acknowledges to be just one stage in a continuous process, which is still ongoing.

The house was originally built in 1951, standing as a classic example of Danish post-war housing: an unpretentious cubic box, two floors atop a basement, evenly distributed windows, red brickwork, and a pitched roof.

This archetypical typology remains, but alterations and their traces gradually appear. On the outside, new wider openings towards the garden are obvious while flat arches over the infilled windows are preserved as subtle reminiscences of past conditions.



The existing building was regarded as a mine. Existing elements are interpreted anew, and what is removed is merged with what is added, e.g., pieces of crushed brick from the façade being used for the terrazzo stair treads and flooring.

Every intervention occurs with varying apparency; from the crushed bricks and the maintained fragments of flooring to the reworked exterior masonry and the insertion of three interposed vertical brick cores.

These provide essential functions of the house: installations, circulation, and storage. Simultaneously, they determine the spatial layout, creating fluid spaces and soft transitions, both indoors and towards the outside, characterized by connections rather than thresholds.

da:



House14a skaber en ikke-hierarkisk collage af spor fra skiftende tider i et hus, der fortolker sin egen tilblivelse og anerkender blot at være ét stadie i en vedvarende proces snarere end et fuldendt bygningsværk. Enfamiliehuset er oprindeligt opført i 1951 og står som et klassisk eksempel på efterkrigstidens fuldmurede boligbyggeri.

Bygningen gjorde ikke et stort væsen af sig selv og fremstod som et generisk billede på, hvordan man helt grundlæggende forestiller sig et hus i en dansk bevidsthed – en kubisk æske i to etager, jævnt fordelt vinduessætning, rødt murværk og saddeltag

Dets struktur og tektonik er udtryk for datidens byggeskik og borger for solidt håndværk, som man dengang fortolkede begrebet. Mens rammen er robust i bygningsfysisk forstand, er dets evne til at favne forandrede livsmønstre og boformer mindre fleksibel.

I transformationen opløses sammenhængen imellem det robuste og ufleksible igennem klassiske teknikker såsom blotlægning, tildækning, opskæring, sammenføjning, stabling og støbning, der tilsammen omskriver husets oprindelige komposition. Tre indskudte kerner spænder vertikalt igennem den eksisterende bygningskrop.

De er manifesteringer af tre fundamentale elementer – opbevaring, forbindelse og installationer – snarere end resultater af en ønsket formgivning. Imellem dem opstår ’restrum’, der ikke defineres af fire vægge, men i stedet genererer husets flydende rumligheder, der lader sig indtage på forskellig vis.



Interventionerne griber ind i den eksisterende bygningskrop uden at overskrive dens uprætentiøse karakter; ved første øjekast fremtræder den stadig som et hus. Blotlægningerne fremkalder den bygningsfysiske grundstruktur og -materialitet, mens tildækningerne efterlader spor såsom stikbuer over de tilmurede åbninger i facaden, der i transformationen har mistet deres funktion, men bevares som betydningsbærende reminiscenser.

Tilføjelserne refererer til det, der allerede findes, som de tre nye kerner der opmures op i røde tegl, hvor stenene dog differentierer sig underspillet fra de eksisterende i deres dimensioner og varierende måder at stables på. Samtidig flettes det, der fjernes, med det, der tilføjes helt konkret i husets trappetrin og terrazzo, hvori der støbes små stykker knuste tegl fra facadens nye åbninger.

Rækken af interventioner optræder altså med graduerende synlighed; fra subtile omfugninger af det ydre murværk til en radikal forandring af husets grundplan og snit.

Transformationen er tegnet frem gennem kontinuerlig proces på byggepladsen, der fungerer som atelier og forum mellem bygherre, håndværkere og arkitekt. Her har ’bygningsarkæologiske’ undersøgelser været grundlag for tværfaglig dialog og en bevidst langsommelig tilpasning af hver enkelt intervention.

Materialekataloget sammensættes synkront on-site som følge af en gensidig udveksling mellem det oprindelige og det tilføjede. Interventionerne manifesterer sig de steder, hvor behovet opstår snarere end efter en på forhånd udført protokol og tilhørende dogme om, at alt partout bør saneres.




location /sted
Copenhagen, Denmark

year /år
2023

size /størrelse
166 sqm



client /bygherre
Marianne Krogh


photography /fotografi
Hampus Berndtson








         












                   











                   





                   

















         





         



























general enquiries /henvendelser
post@pihlmann.dk


press /presse
press@pihlmann.dk


applications /ansøgninger
job@pihlmann.dk